VisitAarhus Convention Bureau har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med Aarhus Universitet, når det kommer til at tiltrække nationale og internationale møder og konferencer til Aarhus.
Konferencehjælp både før og efter den er vundet
Vi i VisitAarhus Convention Bureau er konferenceværtens uvildige og gratis sparringspartner og agerer projektleder i budprocessen – fra overvejelsesfasen til det afgøres, om konferencen er vundet. Vores services er gratis og uden kommission.
Når konferencen er vundet, arbejder Aarhus Universitet Events og Kommunikationsstøtte for at sikre den bedste service i forbindelse med værtskabet af konferencen. De tilbyder hjælp til alt lige fra sparring omkring bæredygtige løsninger og afvikling af konferencen til tilmeldingssystem og bestilling af konferencevarer. Tilgå AUs generelle side om konferencehjælp.
Kontakt AU Event og Kommunikationsstøtte
Se deres kontaktinformationer her.
Overvejer du Aarhusregionen som værtsdestination?
Hvis du eller en af dine kollegaer overvejer om Aarhus eller omegn kunne være værtsby for et fremtidigt møde eller en konference, kontakt VisitAarhus Convention Bureau, og vi hjælper med at undersøge mulighederne.