IoT Week
Outreach var højt på ønskelisten under planlægningen af Internet of Things (IoT) Week - et fokusområde, som VisitAarhus Convention Bureau hjalp med at realisere
Europas førende konference om Internet of Things, IOT Week, kom for første gang til Danmark, da Aarhus var vært for konferencen i 2019 løbende over 5 dage – en succes med over 1600 deltagere fra hele verden.
Med initiativer fra VisitAarhus udviklede man IOT fra at være en klassisk, faglig konference til at åbne den op for samfundet omkring og koble den stærkt med erhvervslivet national, regionalt og internationalt. Konferencen bød bl.a. på workshops, relateret kunstudstilling på ARoS, Open Expo for skoleskoleklasser og borgere, et hackathon, startup-konkurrencer, inspirerende talere og udstillinger.
Sådan hjalp VisitAarhus
FØR
- Udarbejdede et budmateriale, hvor netop outreach-elementet var udslagsgivende for, at konferencen blev vundet til Aarhus.
- Faciliterede et kickoff-møde i samarbejde med de lokale værter (IT Forum), som samlede lokale og nationale virksomheder inden for IOT til diskussion om, hvordan virksomhederne kunne integreres bedst muligt i konferencen.
- Gennemførte site-inspection for de internationale beslutningstagere i samarbejde med de lokale værter (IT Forum)
- Rådgav og faciliterede samarbejde om byens muligheder, identificerede muligheder for venue og social events, kommunikation, markedsføring.
- Udarbejdede en promoveringsfilm, som blev vist ved offentliggørelsen af Aarhus som vært for IoT Week 2019.
- Fungerede som støttende element i udviklingen af kunstprojektet ”Sleep in the City”, der som led i IoT Week blev lavet af de to franske kunstnere, Virgile Novarina og Walid Breidi. Adgang til ARoS var gratis for IoT-deltagere Læs mere.
UNDER
- Deltog med stand på messen for at promovere byen og samarbejdede om international rekruttering med IT Forum og Destination Aarhus
- Samarbejdede med VisitDenmark om evalueringsfilm af IoT Aarhus 2019 (se øverst på siden, eller her).
EFFEKTER
- Siden konferencens afvikling har direktør for IKT-klyngen, IT Forum, Bo Sejer Frandsen, fået plads i ledelsen af den europæiske alliance for Internet of Things Innovation. Hermed får Danmark direkte adgang til at påvirke europæiske IoT standarder og lovgivning. Læs mere.
- Destination Aarhus har efter konferencen mærket en stigende interesse for jobs i Aarhus - interesse som endte med jobsøgninger til bl.a. Grundfos og Aarhus Universitet.
VisitAarhus’ arbejde blev udført med støtte fra Erhvervsstyrelsen, Region Midtjylland og Aarhus Kommune